forskningsetik

26. Marts 2014

THTR-forskning i NRW fortsætter!

Horst blomst

I WDR tv-programmet "Markt" den 17. marts 2014 blev det afsløret, at kursen for videreudvikling af højtemperaturreaktorer (HTR'er) igen var blevet sat i Jülich Research Center (FZJ) og på RWTH Aachen.

Den lille forskningsreaktor i Jülich og THTR 300 i Hamm-Uentrop måtte lukkes ned i 1988 og 1989 efter talrige nedbrud og hændelser. På trods af den "nukleare udfasning" og reaktorkatastrofen i Fukushima og på trods af de ødelæggende sikkerhedsmangler ved denne reaktorlinje har delstaten Nordrhein-Westfalen og den føderale regering brugt mange millioner euro på dens videre udvikling i årtier (! ). Vi har løbende dokumenteret dette i detaljer i udsendelserne af THTR-cirkulæret (se note nedenfor).

Nu har atomlobbyen i politik, videnskab og energiselskaber taget endnu et skridt. FZJ's tilsynsråd, hvor den rødgrønne delstatsregering i Nordrhein-Westfalen også er repræsenteret med sæde og stemme, godkendte i slutningen af ​​2013, at den fanatiske stenbundsreaktor sponsorer prof. Hans-Josef Allelein (født 1952). ) kunne fortsætte med at arbejde i fem år, indtil hans pensionering HTR-reaktorlinje kan forske! Derfor optræder denne atomfan også dristigt i showet: Ingen kan længere gøre mig noget!

Den tiår lange manglende evne eller uvilje hos NRW-statsregeringen og den føderale regering til at forhindre forskning i Pleiter-reaktorer er virkelig unik! Det er på høje tid at undersøge, i hvilket omfang visse personer kan drages til ansvar for åbenlyst at overtræde gældende afgørelser og love.

Det er især bemærkelsesværdigt, at der i Jülich og Aachen ikke investeres kapacitet og økonomiske ressourcer i sikker "bortskaffelse" af de store mængder radioaktivt HTR-atomaffald og i sikring af de radioaktive reaktorruiner, men i beregninger og forskning til konstruktion af nye HTR'er. i Kina, Indien eller endda i EU.

Her dokumenterer vi den meget interessante artikel om bidraget i WDR-showet "Markt" fra den 17. marts 2014:

Atomforskning: videreudvikling i stedet for bortskaffelse? Kontroversiel forskning i Jülich

Den skulle komme i 2022: den nukleare udfasning. Det ved vi også hos Forschungszentrum Jülich. Her er et nukleart anlæg forurenet med beta-stråler. Et af de spørgsmål, der opstår nu, er: hvad skal man gøre med brændstofsamlingerne? Men tilsyneladende arbejder Jülich også på videreudviklingen af ​​en kontroversiel atomteknologi.

Forsøgsreaktoren i Jülich var en fiasko.

Forskningskatastrofe: højtemperaturreaktor i Jülich

En testreaktor var i drift på Jülich Research Center i 20 år, hvor temperaturer på over 1000 ° blev genereret med sfæriske brændselselementer - håbet om sikker atomenergi. Men drømmen brast efter adskillige sikkerhedsmangler og hændelser. I 1978 lækkede betydelige mængder strontium 90 og tritium fra reaktoren til jorden og grundvandet. Begge disse kan forårsage leukæmi, og strontium 90 kan også forårsage knoglekræft. På trods af dette fortsatte reaktoren med at fungere ved en temperatur, der var alt for høj. Den endelige nedlukning fandt sted for 26 år siden. Derefter var Jülich i lang tid "det nukleare anlæg i verden, der er mest forurenet med beta-stråler som strontium 90", indrømmede operatøren selv i 2000.

Prof. Hans-Josef Allelein er institutdirektør ved Forskningscenter Jülich samt ved Aachens Tekniske Universitet. Trods hændelserne er han imponeret over teknologien: "I Tyskland får man bestemt ikke brug for en stenbundsreaktor de næste 30 år. Det vil heller ikke være økonomisk. Men ligesom med mange teknologier er spørgsmålet, om man tager tiden nu og det videreudvikler og udforsker så også potentialet,« siger videnskabsmanden.

Enorme demonteringsomkostninger

Der er mange akutte problemer. Hvad skal man gøre med brændstofsamlingerne? De opbevares i 152 hjul, opbevaret i en letvægtsbygning lavet af metal og metalplader. Demonteringsomkostningerne for reaktoren er betydelige, og der er ingen ende i sigte. Ifølge oplysninger fra Forbundsministeriet for Uddannelse og Forskning (BMBF) er der siden nedlukningen strømmet i alt 2012 millioner euro i skattepenge til demonteringen, plus yderligere 651 millioner euro i løbende driftsomkostninger om måneden. Kemiker og sikkerhedsekspert Rainer Moormann arbejdede på forskningscentret i Jülich i 1,3 år. I mellemtiden er han blevet en skarp kritiker: "Omkostningerne kan slet ikke estimeres i øjeblikket. For man ved ikke, hvor strontiet er placeret, og hvor vidt det har spredt sig der. Og ellers reaktoren, den 35 tons tunge beholder, most er nu fyldt med beton, så radioaktiviteten er bundet, den skal behandles engang om 2100 år eller senere, eller den skal bortskaffes eller skilles ad som helhed. Det er en kæmpe opgave."

Hvordan kan atomaffaldet fra Jülich bortskaffes? Betydelige bortskaffelsesproblemer

Reaktoren er nu ved at blive demonteret af det føderalt ejede Energiewerke Nord - med store forhindringer: Der har gang på gang været forsinkelser, fordi "kompleksiteten af ​​dette arbejde blev undervurderet i den oprindelige planlægning" og "forurening af individer ifølge BMBF". komponenter" kunne ikke vurderes eller er. Den atomare arv skinner igennem: 300.000 sfæriske brændselselementer med højt beriget uran. Hjulbeholderne er over jorden. Hallen er et mellemlager, pt uden tilladelse. Rainer Moormann anser alt dette for at være en "total debacle". Han kritiserer Jülich for ikke at tage fat på de mange åbne spørgsmål og nødvendige forberedelser og foranstaltninger til bortskaffelse af brændselselementerne.

Kontroversielt fremskridt inden for rullestensbedteknologi

Bortskaffelsesforskning er dog ikke prof. Alleleins emne. På trods af den nukleare udfasning er forskning og beregninger i gang. Vi har papirer, som prof Allelein holdt et foredrag med i 2013. Komplicerede beregninger - kun forståelige for videnskabsmænd. Det handler naturligvis om videreudvikling af rullestensbedteknologi. Allelein siger: "Vi har de passende computerprogrammer, og vi udvikler dem yderligere, og gør dem tilgængelige for interesserede. Vi har global interesse: Især kineserne er interesserede. De er i øjeblikket ved at bygge sådan en stenbundsreaktor, og de bruger også vores ekspertise."

På trods af hændelserne er prof. Hans-Josef Allelein imponeret over stenbedsteknologien.

Det ser de fleste kolleger fra industrien kritisk på, herunder atomekspert Michael Sailer fra Ökoinstitut i Darmstadt. "Småstensreaktoren er mere kompliceret og dyr og har endnu ikke bevist, at den er brugbar i praksis. De fleste, der beskæftiger sig med nuklear teknologi, ser det sådan. Derfor er der praktisk talt ingen projekter i verden, hvor konceptet ligger forfulgte videre vilje", så kemikeren.

Forskning med skattekroner

Og alligevel flyder skattepengene: Forbundsøkonomiministeriet har doneret et forskningsbudget til formanden ved TH Aachen i årevis. I 2013 var det 730.000 euro, og Forskningsministeriet gav 390.000 euro oveni - til sikkerhedsforskning. Den såkaldte reaktorsikkerhedsforskning er i øvrigt finansieret på landsplan med over 25 millioner euro. Michael Sailer og Rainer Moormann kritiserer dog, at disse penge ikke kun kunne bruges til at udføre sikkerhedsforskning, men også til at fremme videreudviklingen af ​​rullestensbedteknologi.

En lillebitte forsøgsreaktor, som i sin levetid leverede maksimalt 13 megawatt elektricitet, er blevet til et bundløst atom- og finansielt bundløst hul. Afhændelsen er ikke afklaret. Betonen smuldrer. Og alligevel er der videnskabsmænd, der ikke kan give slip.

Forfatter: Petra Storch

Udsendelsen kan ses her:

http://www1.wdr.de/fernsehen/ratgeber/markt/sendungen/atomforschung101.html

Noter: Forskningsfinansiering til THTR til dato - Dokumenteret i THTR-nyhedsbrevene

THTR-cirkulære nr. 143 - juni 2014: 25 år efter THTR-nedlukningen: Jülich må opgive THTR-forskning!

THTR-Rundbrief nr. 140: THTR-venner kysser hinanden yderligere

THTR-nyhedsbrev nr. 136: THTR-forskningen fortsætter!

THTR-Rundbrief nr. 133: CDU-Wirtschaftsvereinigung ønsker tilskud til konkursteknologi!

THTR-Rundbrief nr. 131: Fremragende NRW-atomkraft?

THTR-Rundbrief nr. 124: Nyt fra "Atomausstieg": Til RWTH Aachen

*

Yderligere til: Avisartikel 2014

***

Øverst på siden

***

***

Øverst på siden

***