19. november 2016

Den 19. november 2016 afholdt BUND NRW og Nature and Environmental Protection Academy NRW seminaret "Pebble bed-reaktorer, thorium og transmutation: de sidste strå i atomlobbyen" i stedet for.

Afholdte foredrag:

- Jürgen Streich (Anmeldelse)

- dr Rainer Moorman (se - Teknologi - Farepotentiale)

- Uwe Hiksch (Oversigt over hele verden)

- Horst Blume holdt et foredrag om modstanden mod THTR i BRD og i Sydafrika, som vi dokumenterer her:

Pebble bed-reaktorer, thorium og transmutation: de sidste strå i atomlobbyen

Modstand mod THTR i Tyskland og Sydafrika

BI Hamm er nu mere end 40 år gammel og historien er rig på oplevelser og begivenheder. Så spørgsmålet opstod om, hvilke oplevelser jeg lægger vægt på i dag, og hvilke jeg forsømmer.

I mit foredrag vil jeg fremhæve nogle lokale særheder, men også vise, hvordan vi især har håndteret internationale spørgsmål gennem de seneste 15 år Sydafrika, har arbejdet.

Byggeriet af THTR begyndte i 1971, da mange af de stiftende medlemmer var for unge til at bekymre sig om emnet. Det var først i 1975, at nogle af os lyttede efter, da vi hørte fra landmændene, der gjorde modstand mod et planlagt atomkraftværk i Wyhl uden vold. På det tidspunkt var jeg medlem af DFG/VK og vi beskæftigede os med emnet atomvåben og organiserede os i en særskilt arbejdsgruppe for at forberede etableringen af ​​et borgerinitiativ mod atomkraftværker.

Samtidig indhentede den westfalske Lippische Landjugend information og organiserede velbesøgte diskussionsarrangementer. Samtidig søgte en gruppe unge gandhianere fra en ikke-voldelig aktionsgruppe fra Arnsberg og senere Dortmund kontakt til os.

I februar 1976, efter en lang forberedelsesfase, blev BI stiftet med omkring 40 medlemmer. Da diskussionsdatoen for et andet atomkraftværk skulle finde sted i Hamm, havde vi kun 6 uger til at forberede os. Peter Book kom fra Wyhl og støttede os. Så vi kunne lære af de sydtyske erfaringer.

I 1976 fandt en teltlejr sted nær THTR på en landmands mark. Elever fra Münster og nyligt stiftede borgerinitiativer fra området deltog. De unge på landet opførte deres egne friluftsteaterforestillinger i de omkringliggende landsbyer, og nogle elever sang selvskrevet moritos om emnet. Det var også kommunikationsformer, som man stadig praktiserede dengang.

Besættelse af VEW informationscenter

I løbet af denne tid åbnede United Electricity Works et nyligt færdiggjort informationscenter ved siden af ​​THTR for 4 millioner DM.

Sammen med vores Gandhian-trænede venner omkring Theo Hengesbach fra Dortmund forberedte vi os omhyggeligt på at indtage pladsen foran informationscentret for at sætte vores eget informationstelt op. Alle deltagere i denne aktion blev på forhånd instrueret ved hjælp af en folder, hvordan denne eksplicit ikke-voldelige handling skulle foregå, og hvorfor denne aktionsform blev valgt. De tilstedeværende politibetjente fik særlige flyrejser, hvor vores bekymringer og begivenhedens ikke-voldelige karakter blev forklaret. Der var også en pressemeddelelse til medierne.

Pladsen var let optaget, informationsteltet og en pølsegrill blev sat op og politibetjentene kom også for at spise pølser sammen på en tillidsfuld måde. Denne endagsbegivenhed var en stor succes og fik meget positiv omtale i medierne.

Rally i landsbyen

Et par uger senere fandt et velbesøgt stævne sted i en landsby nær THTR, også i landområdet, som vi forberedte os til med ikke-voldelig træning. Vi blev guidet af tysk-amerikaneren Erich Bachmann, en af ​​THTR-køletårnets beboere fra 1986. Problem: Den maoist-orienterede kommunistiske Liga i Vesttyskland havde annonceret, at den ville misbruge vores arrangement til sit eget selvudtryk, hvilket vi gjorde. ikke ønsker at stille op med. Så vi øvede os i at håndtere disse mennesker i rollespil.

Brockdorf

I årene efter blev der stiftet flere og flere borgergrupper i mange byer, men mange foretrak at køre tusinder, hundreder af kilometer, til Brokdorf en eller to gange om året i stedet for at stå i den vanskelige situation på stedet. Gandhi kaldte engang sådan adfærd "glæde ved spændende aktivitet". For selve THTR arbejdede kun relativt få mennesker i byerne omkring Hamm kontinuerligt for THTR.

Det spillede selvfølgelig også en rolle, at THTR allerede var under konstruktion og angiveligt kort før dens færdiggørelse. Men det trak ud. Det tog længere og længere tid. Var der stadig noget at gøre alligevel?

Processerne

Af denne grund besluttede vi at anlægge sag mod i alt 17 delvise byggetilladelser. En retssagsgruppe støttede de 3 sagsøgere. Vi samlede over hundrede tusinde DM ind til forsøgene. Vi udsendte en "retsværnsaktie" med et flot billede og startede en stor kampagne i utallige alternative aviser og i diverse dagblade.

Engang gik op mod 100 mennesker endda til et retsmøde, og medierne rapporterede omfattende. Klagerne blev afvist, men en gang havde vi seks ugers byggestop, hvilket fik mange til at sætte sig op og mærke efter.

Procesgruppen satte sig ind i den komplekse sag og på den måde lærte vi flere og flere detaljer om de problemer, denne reaktor forårsagede. - Selvom reaktoren blev lukket ned i 1989, trak stridighederne om disse processer og deres omkostninger ud til slutningen af ​​90'erne.

På trods af mange vanskeligheder og problemer gik THTR stadig i drift. Men det blev ved med at gå i stå.

Ulykken i 1986

Da ulykken ved THTR blev kendt få dage efter Tjernobyl-reaktorkatastrofen i 1986, og der blev målt betydeligt øgede radioaktive niveauer i Hamm, fandt mange stævner og blokader af borgere og landmænd med traktorer sted foran THTR i de tre følgende år . Der opstod en række nye tiltag i Hamm og omegn.

Landmænd og forbrugere

Men modstandens hovedbærere var "bønderne og forbrugerne". Vi kom godt ud af det med det lokale politi. Når hundredvis af mennesker kom langvejs fra, trak vi os tilbage og kom tilbage et par dage eller uger senere. Det var en begivenhedsrig tid.

Folkemængden foran reaktoren voksede midlertidigt til 7.000 mennesker og udløste deres vrede og fortvivlelse i nogle gange drastiske handlinger, men forblev altid ikke-voldelige.

Treckertreck til Düsseldorf

En meget bemærket tre-dages vandring gennem Ruhr-området til Düsseldorf satte SPD-statsregeringen under yderligere pres.

Borgerinitiativet havde i de ti år forinden opbygget strukturer og udført et intensivt pr-arbejde, som nu gav pote i en bred deltagelse af mange mennesker. Der var også økonomiske problemer for operatøren. Stemningen vendte også i de ellers THTR-venlige fester.

Nu var det kun et spørgsmål om, hvordan THTR kunne lukkes ned uden for meget ansigtstab fra atompartiernes side og forfærdelige regreskrav fra operatøren.

Efter at THTR blev lukket i 1989, løb mange aktivister tør for damp efter denne store succes. Jeg tror, ​​det er helt normalt, at der er op- og nedture.

Men allerede i 1992 måtte den såkaldte tritiumvandsulykke i "kælderen" af THTR stilles kritiske spørgsmålstegn ved. I 90'erne fandt 59 Castor-transporter sted med de radioaktive brændselselementkugler fra THTR til Ahaus. Også her arbejdede BI sammen med initiativerne i Münsterland og deltog i demonstrationer i Ahaus og Münster.

Ny situation fra 2000

Efter 2000 ændrede situationen sig igen. Positive rapporter om stenbundsreaktorer akkumuleret i medierne, den grønne udenrigsminister Fischer underskrev en samarbejdsaftale for THTR-forskning i Sydafrika og de rødgrønne regeringer i den føderale regering og i Nordrhein-Westfalen finansierede og tolererede den videre udvikling af THTR i BRD. Hovedsageligt involveret var FZJ og TÜV Rheinland. Det var en meget irriterende udvikling. Men hvad skulle vi gøre for at imødegå det?

THTR cirkulære

Siden 1987 har vi udgivet THTR-Rundbrief, som til tider udkom hver måned. Længden varierede fra 32 til 100 sider og var mere af en dokumentarisk karakter. Det samlede antal sider var omkring 2.200 indtil 1995. Fra da af udkom den med 6 til 20 sider i et oplag på 120 eksemplarer.

Med så lille en avis var det umuligt at opveje de mange Pro-THTR-artikler i dagspressen. Internettet blev også mere og mere vigtigt.

Internet

Derfor tog vi gerne imod tilbuddet fra vores medlem Werner Neubauer, som nu bor i Berlin, om at lave en hjemmeside med "reaktorpleite.de". Her dukkede ikke blot de cirkulærer, der fortsat udkommer på skrift, op, men tilstedeværelsen er også løbende blevet udvidet. Det tager flere år for et websted at etablere sig på internettet og på Google.

Efter nu 14 år har vi i gennemsnit hundrede tusinde besøg på de forskellige sider om måneden. For at opnå et sådant resultat skal der arbejdes på denne hjemmeside hver uge.

Vi modtager også ofte henvendelser fra journalister, fordi vi nemt kan nås med denne hjemmeside. - De skal dog stadig lære at bruge den interne søgefunktion. Mange er for nemme til at gøre dette og stiller spørgsmål, som længe er blevet besvaret på vores hjemmeside.

Ved hjælp af vores hjemmeside har vi skabt et vigtigt værktøj til at give information om THTR og dets hændelser. Jeg vil her kort skitsere, hvordan dette har udviklet sig i tilfældet med Sydafrika, og hvordan vi har forsøgt at øve indflydelse med meget beskedne midler.

Sydafrika

Vi var i starten ikke meget opmærksomme på udviklingen i Sydafrika. Vi rekonstruerede først bagefter, hvad der skete om emnet PBMR i Sydafrika i de første år.

Apartheid periode

Under apartheidperioden i 1987 besøgte Klaus Knizia fra VEW Sydafrika for at gøre THTR velsmagende for regimet der. Han blev også støttet af embedsmænd fra Forschungszentrum Jülich. Kritiske rapporter om dette uhyrlige samarbejde med apartheidstyret steg i medierne. Det er meget sigende, at efter nedgangen af ​​THTR i Tyskland, fandt operatørerne deres bedste venner her af alle steder.

Og det er endnu mere forbløffende, at den nye ANC-regering efter 1994 efter opløsningen af ​​det racistiske regime holdt fast i sine forgængeres intentioner og også ønskede at bygge en THTR.

Böll Fonden

Den intensive kontakt med Stefan Cramer i Sydafrika var ekstremt vigtig for os. Han var leder af den grønt-tilknyttede Heinrich Böll-fond og var stærkt motiveret til at modsætte sig en reaktor, der skulle bygges i Sydafrika med støtte fra rød-grønne regeringer. Det var en meget speciel situation.

Stefan oversatte dele af vores reaktorkonkursside til engelsk, fordi de automatiske oversættelsesfunktioner på internettet ikke var så gode på det tidspunkt. Han arbejdede sammen med miljøorganisationen Earthlife Africa og gav denne information videre.

Stefan og jeg skrev ofte på tysk om farerne ved PBMR i det anden månedlige magasin "afrika süd". Dette er avisen for anti-apartheidbevægelsen og dens efterfølgere.

Et stort antal aktiviteter i Sydafrika fulgte i 2003 og 2004.

Det lykkedes Böll Fonden at afholde en dialoghøring mellem parlamentet og borgerinitiativer.

Samtidig kontaktede vi den sydafrikanske ambassade i Berlin i Tyskland og udtrykte vores bekymring.

Borgeransøgning i Hamm

Samtidig har vi og flere andre miljøorganisationer i Hamm indsendt en borgeransøgning til klageudvalget i Hamm by. Vores mål var at organisere en udveksling af erfaringer om THTR mellem Hamm og Cape Town. Administrationen af ​​Hamm var nødt til at håndtere problemerne med THTR af nødvendighed og havde også ansat en person, der havde arbejdet på dette område i flere år. - Ansøgningen blev som forventet afvist, men spørgsmålet blev behandlet og drøftet i Hamm.

Byggeforberedelser

Forberedelserne til PBMR begyndte i Sydafrika i løbet af de næste to år. - Og selvfølgelig også i Tyskland skal det ikke glemmes !! - Mindst fem tyske virksomheder leverede nøglesystemkomponenter til Sydafrika:

+ Meridium i Walldorf leverede softwareprodukter

+ SGL Carbon fra Wiesbaden og Meitingen leverede grafit

+ EPJ fra Essen leverede rørsystemer

+ RWE-Nukem fra Hanau producerer de sfæriske brændselselementer

+ Uhde, datter af KruppThyssen, fra Dortmund skulle bygge brændselselementfabrikken i Pelindaba nukleare center

uhde

Da Uhde er i Dortmund ved Hamm, gav det mening at gribe ind her fra os.

I 2005 skrev jeg meget om Uhdes rolle som datterselskab af Rheinmetall med dette firma i 100-års jubilæumsudgaven af ​​THTR-cirkulæret.

Friedrich Ostendorff, blokadebygger fra 1986 og i mellemtiden grønt medlem af Forbundsdagen, opfordrede udenrigsminister Fischer til at forbyde eksporttilladelsen til nukleare komponenter. Han henvendte sig også til den daværende økonomiminister i Nordrhein-Westfalen.

Vi kontaktede de ”kritiske aktionærer”, som til gengæld holdt et indlæg om dette emne på den årlige Kruppthyssen generalforsamling.

I 2007 holdt vi et lille stævne foran Uhde i Dortmund med nogle grupper og kørte derefter videre til Münster i en kortegen for at demonstrere mod NRW's nukleare anlæg.

I 2008 rejste et WDR-filmhold til Hamm og Sydafrika og rapporterede XNUMX minutter om vores samarbejde.

Alle disse aktiviteter var dybest set beskedne i omfang og udført af meget få mennesker. Størstedelen af ​​miljøgrupperne var næppe interesserede i dette "eksotiske" emne og skulle hver gang motiveres for at deltage. Men aktiviteterne var meget specifikke, og det forekommer mig meget vigtigt.

I 2009 blev konstruktionen af ​​PBMR i opgivet. Ikke på grund af vores aktiviteter, men fordi det var for stort og for dyrt for Sydafrika. Over en milliard dollars er blevet brugt i dette meningsløse projekt.

Hamm - KiKK undersøgelse

Til sidst vil jeg kort vende tilbage til situationen i Hamm. I 2008 blev den såkaldte børnekræftundersøgelse (KiKK undersøgelse) udføres. Kun ikke på THTR. Det siges at den ikke har været i drift længe nok og kun en prototype på grund af dens mange hændelser. Mange mennesker i Hamm forstod ikke denne tilgang.

Som BI organiserede vi en underskriftsindsamling til KiKK-undersøgelsen i Hamm og især i de omkringliggende landsbyer ved reaktoren. Foldere og lister blev givet videre og blev taget rigtig godt imod. Mange mennesker var selv aktive og samlede underskrifter. Det var en meget positiv oplevelse. Mediernes respons var enorm. I alt blev der indsamlet 4.000 underskrifter.

Det var godt, at jeg kendte pressetalsmanden for daværende miljøminister Gabriel fra tidligere. Det var Michael Schroeren, der var redaktør af "Græsrodsrevolutionen" i 70'erne. I dag er jeg medredaktør på denne avis.

Jeg ringede til ham for at bede ham om at gøre noget for os. Det gjorde han også. Modtog os foran ministeriet, roste vores borgerlige engagement og diskuterede med os i 2 timer. Selvfølgelig kunne han ikke rigtig påvirke sin overordnedes beslutning. Men vi var til stede i mange medier med denne kampagne. Man kunne ikke håbe på mere under de givne omstændigheder.

Gennem vores aktiviteter blev mange mennesker gjort opmærksomme på mulige kræfttilfælde i nærheden af ​​THTR. Omkring 20 kontaktede os via telefon, e-mail eller håndskrevne breve og rapporterede tilfælde af kræft i deres familier eller i nabolaget. Vi har ofte talt i vores lille BI om, hvordan vi skal håndtere denne information.

Hvor interessante og vigtige disse noter end er, er de statistisk vanskelige at behandle og klassificere. De statslige myndigheder undlod fra starten systematisk at registrere kræfttilfælde.

Det kan dog ikke være vores opgave som borgerinitiativ at tælle os selv nu og lave alle mulige – muligvis vovede – statistiske sammenligninger og spekulationer.

Vores opgave er at påpege klager gennem demonstrationer, kampagner og pr-arbejde. Internationalt og selvfølgelig også i Nordrhein-Westfalen.

Tillæg til Euratom, EU og generation IV:

Siden 2004 har vi ved forskellige demonstrationer af miljøbevægelsen uddelt forskellige foldere flere gange, hvor vi klager over det manglende engagement med Generation IV og EU-finansieringen af ​​HTR-linjen.

I de sidste 12 år har jeg skrevet en masse artikler om EU, Euratom, Generation IV reaktorer og HTR udvikling. Her er et lille udvalg i kronologisk rækkefølge:

2004: EU-støtte til HTR-forskning
http://www.machtvonunten.de/atomkraft-und-oekologie/272-eu-gelder-fuer-htr-forschung.html

2005: EU's nukleare ramme. Generation IV
http://www.machtvonunten.de/atomkraft-und-oekologie/257-der-nukleare-rahmen-der-eu.html

2007: Den glemte generation IV. Miljøbevægelsen ignorerer EU's bestræbelser på at fremme en ny reaktorlinje
http://www.machtvonunten.de/atomkraft-und-oekologie/276-die-vergessene-generation-iv.html

2008: Fra THTR til generation IV: Nuklearindustrien sætter kursen for de kommende årtier!
http://www.reaktorpleite.de/nr.-122-august-08.html#Vom-THTR-zur-Generation-IV

2010: HTR-forskning og Generation IV-forskning i Tyskland indtil i dag. Konkret liste
http://www.reaktorpleite.de/thtr-rundbriefe-2010/39-sp-590/rundbriefe-2010/383-thtr-rundbrief-nr-133-oktober-2010.html#HTR-Forschung%20in%20der%20BRD%20von%202008%20bis%20Heute:

2011: HTR-forskning fortsætter. Konkrete tal
http://www.reaktorpleite.de/nr-136-juli-2011.html#THTR-Forschung%20geht%20weiter!

2014: Generation IV - samarbejde og Kina
http://www.reaktorpleite.de/thtr-rundbriefe-2014/55-sp-590/rundbriefe-2014/495-thtr-rundbrief-nr-144-november-14.html#Hochtemperaturreaktor-China

2015: Sætter kursen for de næste 10 år for generation IV
http://www.reaktorpleite.de/reaktorpleite-thtr/57-sp-590/rundbriefe-2015/523-thtr-rundbrief-nr-146-dez-2015.html#2.Thema

Søg i alt indhold af 'reaktorkonkursen'
Søgeord: Pebble bed reaktor

*

Yderligere til: Avisartikel 2016

***

Øverst på siden

***

***

Øverst på siden

***