THTR nyhedsbrev nr. 122, august 2008

 

Uddrag fra en video fra showet 'Lokal tid' udsendt på WDR3 den 20.12.2007. december XNUMX

 

Die Signaturliste.

---

Underskriftsoverdragelse i Berlin

Til dette skulle vi tænke på noget for at opnå størst mulig effekt med en lille indsats. For i Berlin er der snesevis af demonstrationer eller opmærksomhed på noget hver dag. Pressetalsmanden for den føderale miljøminister Gabriel blev hurtigt identificeret som en mulig kontaktperson: For 33 år siden (!) var Michael Schroeren redaktør af den pacifistiske månedsavis "Graswurzelrevolution", hvis læsere og forfattere bidrog væsentligt til etableringen af ​​vores borgerinitiativ. i Hamm (... og forfatteren af ​​disse linjer skriver stadig jævnligt i dette blad i dag ...).

Den 17. juli satte en syv-mands delegation fra BI ud for at overrække de 4.000 underskrifter foran det føderale miljøministerium på Alexanderplatz. Bemærkelsesværdigt: Der boede tidligere medlemmer af befolkningen i Berlin (eller Münsterlændinge), som alle stadig er aktive på det energipolitiske område den dag i dag! Efter at "strålebeskyttelsesdragten" var taget på og banneret rullet ud, kom pressechefen, og der kunne tages billeder og gives interviews.

Michael Schroeren hilste på vegne af ministeren velkommen til borgernes engagement i nærheden af ​​THTR og gav i WDR-interviewet forsigtigt udtryk for, at hans ministerium bestræbte sig på at gøre noget for en kræftundersøgelse. - For at gøre netop dette i den en times lange diskussion, der fulgte, hvor Dr. Thomas Jung fra Federal Office for Radiation Protection deltog og erklærede det problematisk og ikke muligt. - Sådan er de, vores politikere. THTR var kun en prototype og var i drift i kort tid. Derfor ingen inklusion i KiKK-undersøgelsen (se RB nr. 120 +121).

Men ministeriet modtog os i hvert fald respektfuldt og anerkendte os som dialogpartnere. Det er ikke noget, man kan tage for givet i tysk politik. TV og aviser rapporterede detaljeret om vores bekymring. En anden del af vores PR-arbejde er blevet tilføjet. Vi fik det bedste ud af de givne omstændigheder.

outlook

Den 21. juli 2008 gentog statssekretær Matthias Machnig den officielle linje: ros for engagementet, men ingen kræftundersøgelse. I mellemtiden modtager vi fortsat en række breve fra kræftpatienter, henvendelser og diverse råd. Dette er opmærksomt registreret og "behandlet" af vores lille BI. Efternølere med underskrifterne sendes videre til ministeriet. Det betyder selvfølgelig ikke, at emnet er ude af bordet. På NRW-statsniveau vil vi i stigende grad lede efter allierede. Sammen med Doctors Against Nuclear Power (IPPNW) konkretiserer vi vores krav om, hvordan et kræftstudie kunne gennemføres på THTR uden at blive inkluderet i KiKK-studiet. Begivenheder relateret til dette finder sted i efteråret. Lokal- og statsvalg er lige rundt om hjørnet, hvilket åbner op for nye muligheder for at løse problemet. I THTR-regionen vil atomlobbyen ikke være i stand til at sprede sine løgne uden at blive modsagt.

Horst blomst

Føderale forskningsminister Schavan meddelte den 30. juli 2008, at hendes ministerium ville stille nye penge til rådighed for forskning i Generation IV nukleare faciliteter, herunder Thorium High-Temperature Reactor (THTR). Ifølge Frankfurter Rundschau er det ti millioner euro for 2008, 2009 millioner euro for 13 og 2010 millioner euro i 14. Denne beslutning er begrundet med et angiveligt lavt niveau af produktion af nukleart affald, en næsten lukket brændselskredsløb og høje sikkerhedsfunktioner i denne reaktorlinje.

Forbundsforskningsminister Schavan bør endelig notere sig de nøgterne erfaringer med konkursreaktoren i Hamm, som kun leverede strøm på 423 fuldlastdage, og burde bruge forskningspenge på meningsfulde projekter i fremtiden. Med den nu intensiverede atomforskning er den "nukleare udfasning" besluttet af den føderale regering ved at blive forældet.

datoer:

29. august 2008: Kansler Angela Merkel kommer til nedlæggelsen af ​​grundstenen til de nye RWE kulfyrede kraftværker i Hamm-Uentrop og bliver entusiastisk fejret og presset ned af en stor skare, fordi disse storskalaanlæg betyder, at alternative energier ikke længere vil have en reel chance i denne region i de næste 40 år. På grund af klimaændringerne forårsaget af dette, vil Lippesee snart have en ny chance: Det vil så hedde Nordsøen!

20. september 2008, kl. 12: Den europæiske dag for uranaktion. Blokade med “Die In” på den tysk-hollandske grænse nær Gronau. Målet er at tage fat på uranberigelsesanlæggene i Gronau og Almelo, samt de grænseoverskridende urantransporter. Hvis det er muligt, bør motorkøretøjer køre til grænsen fra forskellige retninger. Info: www.urantransport.de

8. november 2008: Sandsynligvis en stor åbningsdemo i Wendland mod de planlagte Castor-transporter. Der bruges busser fra Münster. Afgang: kl. Info: www.sofa-ms.de

Fra THTR til generation IV: Atomindustrien sætter kursen for de kommende årtier! Øverst på siden

Siden Tjernobyl-katastrofen i 1986 har atomindustrien haft en tendens til at være i defensiven verden over. Hvis en THTR nu bygges ved Kap det Gode Håb i Sydafrika og bliver fejret som en milepæl for fremtiden propagandistisk, er dette et alarmerende tegn.

I 1986 var der stadig ingen katastrofe i THTR-prototypen i Hamm, men en alvorlig ulykke med frigivelse af radioaktivitet, som satte en stopper for denne atomkraftvariant - i dag må vi kun sige en midlertidig ende. For 15 år siden ville ingen have satset en eneste cent på denne reaktorlinje. I dag har HTR indtaget en foretrukken plads i de næste årtiers strategiske overvejelser i alle større industrilande og vigtige vækstlande.

Jeg vil forsøge at bruge enkle ord til at vise lægfolk, hvordan det kunne ske, og hvor rejsen går hen – hvis vi ikke modarbejder denne udvikling. Og frem for alt, hvilke argumenter taler imod den nye udgave af HTR-linjen i forbindelse med Generation IV-reaktorer.

Én ting står dog klart: Hvis ikke borgerinitiativerne og deres allierede er i stand til at tænke og handle strategisk på lang sigt, vil de ikke kunne opnå store succeser med energiselskabernes økonomiske og politiske magt. I mine bemærkninger stoler jeg ret ofte på undersøgelsen "Science or Fiction" udgivet af det østrigske økologiinstitut i 2007 og citerer den (1). Det blev finansieret af det østrigske livsministerium, som egentlig hedder det.

Atomkraftværkerne fra 70'erne til 90'erne omtales som generation II og er designet til omkring tredive års drift. Det diskuteres i øjeblikket, om de kan opereres i længere tid. Nogle af tredje generations pæle er allerede under opførelse. Og nu er forudsætningerne for Generation IV skabt i omkring otte år.

Forskning og udvikling af atomkraftværker er dyrt og vil vare i årtier. En helt ny generation af atomkraftværker har en gennemløbstid på mindst 20 til 30 år. Ikke kun små forskningsreaktorer skal bygges, testes og evalueres på forhånd, men en stor prototype skal også køre med succes. Alt dette koster snesevis af milliarder af euro. Eksistensen af ​​hele industrigrene og generationer af forskere afhænger af denne udvikling. Når først det er sat i gang rundt om i verden, bliver det svært at stoppe det.

Illusioner og løfter som markedsføringsstrategi for nye atomkraftværker

Efter Tjernobyl-katastrofen er mange mennesker skeptiske over for atomkraft, og mange nye byggeplaner måtte sættes i bero. Vedvarende energi bevæger sig langsomt, men ubønhørligt. Så det var vigtigt for atomindustrien at genvinde befolkningens tillid. Men det er kun muligt, hvis det i det mindste adresserer folks bekymringer i sine offentlige udtalelser.

Nuklearindustrien forsøger nu at korrigere sit image med etiketten "bæredygtig" og tilegne sig dette udtryk med positive konnotationer. Fordi dette tidligere var forbeholdt vedvarende energikilder.

Desuden bliver meget farlige nukleare råstoffer nedspillet i deres retorik. For eksempel omtales uran som et "naturligt brændstof" (2). Derudover bør generation IV være sikker, økonomisk konkurrencedygtig, spredningsbestandig og CO2-reducerende. Med dette budskab kan atomlobbyen også bedre forsøge at lede de forskningsmidler, der er til rådighed, væk fra den voksende alternative energi og dermed tilbage i deres egne potter. Atomlobbyen råber til den nu noget ubeslutsomme borger: ”Bare rolig, alt er anderledes med de nye reaktorer. De er fuldstændig harmløse, og en GAU er fuldstændig umulig her af fysiske årsager! ”Vi er nødt til at reagere på denne provokation.

Im Maj 2000 "Generation IV Workshop" i det amerikanske energiministerium fandt sted med international deltagelse. Et par måneder senere begyndte det forberedende arbejde til den langsigtede udviklingsplan på denne reaktorlinje.

2001 Generation IV International Forum (GIF) blev grundlagt for at koordinere forsknings- og udviklingsarbejde. Følgende lande deltog:

Argentina, Brasilien, Canada, Frankrig, Japan, Sydkorea, Sydafrika, Schweiz, Storbritannien, USA.

2003 underskrev Euratom som det ellevte medlem. På den måde bliver de beslutninger undermineret i EU-lande, der har besluttet at udfase atomkraft. Forskningsinstitutioner i samarbejde med energiselskaber kan arbejde videre med atomkraft i fremtiden. Dette gælder især for FRG, hvor man ønsker at bygge videre på udviklingen af ​​THTR. I 2006 sluttede Rusland og Kina sig til GIF.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) startede et lignende initiativ med egne økonomiske ressourcer i 2001: Det INPRO (3), det grundlagde, blev enige om et samarbejde med GIF, så der nu er i alt 28 lande og organisationer er involveret i udviklingen af ​​generation IV. I dette rammeprogram for et internationalt forskningssamarbejde videreudvikles og evalueres i alt 6 reaktorkoncepter for i sidste ende at koncentrere sig om et eller to. De skal kun nævnes kort her:

- Gaskølede hurtige reaktorsystemer: Gaskølede hurtige reaktorer (GFR)
- Blykølede hurtige reaktorsystemer: Blykølede hurtige reaktorer (LFR)
- Molten Salt Reactor (MSR)
- Natriumkølede hurtige reaktorsystemer: Sodium-Cooled Fast Reactor (SFR)
- Vandkølede reaktorsystemer med superkritiske damptilstande: Supercritical-Water-Cooled Reactor (SCWR)
- Gaskølede maksimumtemperaturreaktorsystemer: Very-High-Temperature Reactor (VHTR)

Det ser i øjeblikket ud til, at VHTR er den mest foretrukne af alle varianter. Det er netop den linje, der opstod fra THTR, og hvor Pebble Bed Modular Reactor (PBMR) i Sydafrika fandt sin videre udvikling.

Nu er det vores opgave at afmontere og tilbagevise løfterne fra de nukleare visionære styret af hårde økonomiske interesser:

Bæredygtighed?

Jeg vil gøre det kort her, fordi følgende gælder for alle atomkraftværker: Uranudvinding forurener jord, luft og vand i mineområderne og ødelægger landskaberne der. Du kan endda bemærke, at på vores dørtrin i de tyske Ertsbjerge (Wismut). Uran efterlader en enorm mængde stråleaffaldsmalm. På grund af den stigende mangel på uran bliver mere og mere malm med lavere urankoncentrationer udvundet og forarbejdet rundt om i verden. Dette fører til en yderligere stigning i C02-udledningen fra atomkraftværker, så alternative energier og energibesparelser i form af CO2-reduktion vil være endnu mere fornuftige i fremtiden, end de er nu.

Billig og konkurrencedygtig?

På THTR i Hamm var vi i stand til at se, hvor meget konstante kørsels-"sygdomme" og som følge heraf lange nedetider kan bremse nye reaktorsystemer. Disse reaktortyper er baseret på nye, stort set uafprøvede teknikker. Efter at have startet et projekt, kan der være tonsvis af uventede problemer. Succes er på ingen måde sikker (4).
Greenpeace-rapporten fra 2005 indikerer, at udviklingen af ​​Generation IV-koncepter alene (!) burde koste omkring 6.000 millioner dollars. Erfaringer med store projekter indtil videre viser, at det kan blive meget dyrere. Og at de tider, der er angivet af GIF for den tidligste kommercielle brug, er langt overskredet. Kritikere anser år 2030 for at være urealistisk og forudsiger først muligheden for kommerciel brug i 2045. Indtil da vil alternativ energi være tilgængelig som et billigere og mere fornuftigt alternativ.

Garanteret katastrofefri, høj driftssikkerhed?

Navnet på den mest foretrukne type antyder allerede et alvorligt problem: Reaktor med meget høj temperatur. De nye reaktorsystemer vil vise sig at være endnu farligere end de tidligere systemer på grund af mere ekstreme driftsforhold (højere temperatur, højere tryk, højere forbrænding) og skal derfor designes på en teknisk mere kompleks måde. Du har brug for mere komplekse sikkerhedssystemer, der rummer nye trusler. Disse mere komplekse sikkerhedssystemer er dyrere - men burde Generation IV ikke være særlig billig?
Denne effekt bør også opnås ved, at stenbundsreaktorerne ikke har nogen indeslutning (sikkerhedsbeholder), fordi de grafitbelagte sfæriske brændselselementer har tillid til at holde radioaktiviteten tilbage. Hvis luft kommer ind i den primære heliumcyklus, kan det starte en grafitbrand med katastrofale radioaktive udslip. Hvis vand kommer ind i den sekundære heliumcyklus, er voldsomme damp-/grafitreaktioner mulige (5). Under alle omstændigheder er der stadig andre risici: jordskælv, terror, krig, menneskelige fejl, tekniske problemer, uventede hændelser osv... Garanteret katastrofefrit ser anderledes ud. 

Ingen militær brug mulig?

De nuværende ikke-spredningsproblemer med Iran og Nordkorea viser tydeligt, at med en verdensomspændende udvidelse af atomkraft vil plutoniumproduktionen stige dramatisk. Mængden af ​​plutonium, der skal transporteres, vil stige kraftigt, og stadig mere fjerntliggende områder skal sikres. Hvis Sydafrika skulle eksportere sin PBMR til politisk usikre vækstlande og udviklingslande som annonceret, ville en helt ny kvalitet af internationale beskyttelsesforanstaltninger være nødvendig. Derudover er der, især med en VHTR, konstant adgang til delvist brugte brændselselementer gennem en cyklisk ændring af brændselselementer (“handy” bolde med en diameter på 6 cm).
Mængden af ​​fissilt materiale, der kræves til en atomeksplosion, er meget lille. Den internationale atomenergiorganisation kunne ikke længere kontrollere en væsentlig stigning i nukleare anlæg og transportruter og kunne ikke længere forhindre yderligere spredning til militære formål.
Ud over reaktorerne kræver generation IV også en gigantisk park af oparbejdningsanlæg. Udvindingen af ​​nyt fissilt materiale her skulle overvåges særligt intensivt. For at kunne udelukke forkert brug, bør plutonium ikke genereres i første omgang! 

Genbrug af atomaffald?

Atomlobbyen forsøger at give indtryk af, at generation IV er et "lukket brændselskredsløb", der ikke forbruger nogen ressourcer og ikke genererer atomaffald. Ikke korrekt! Brændstofkæden (dette er den mere passende betegnelse for "cyklus"!) Har altid brug for frisk uran. Under driften af ​​reaktoren og også når det radioaktive affald opbevares, produceres der gasformige radioaktive fissionsprodukter, som målbart frigives til miljøet gennem utætte beholdere. Genbrug?
På grund af den meget farlige oparbejdning af originalt fissilt materiale i oparbejdningsanlæg, produceres der naturligvis flere og flere fissionsprodukter med behov for endelig bortskaffelse. Og flere og flere nye reaktorer skal bygges og i sidste ende lukkes ned igen. Hvor er genbruget herinde?

Sikker thorium?

Atomlobbyen hævder, at konstruktionen af ​​thoriumreaktorer som den i Hamm-Uentrop kan begrænse produktionen af ​​nyt plutonium og reducere beholdningen af ​​våbenplutonium. Neutronbombardement af thoriumisotopen skaber dog den farlige uraniumisotop 233 i disse systemer, som også kan bruges til atomvåben! Uran isotopen 233 er meget giftig. Et par kilo af dette kunne dræbe alle på jorden. Halveringstid: 159.000 år.

Hurtig opdrætter !!

Lidt er virkelig nyt om Generation IV-reaktorsystemer, som atomlobbyen fortæller os. Tre af de i alt seks koncepter repræsenterer en ny udgave af "hurtig opdrætter": GFR, LFR og SFR. På den ene side skulle de producere strøm og samtidig "avle" nyt plutonium. Fra den kontroversielle opdrætter i Kalkar til Monju (Japan) til den nu nedlagte franske Super Phoenix, har de alle fejlet. Alvorlige hændelser på grund af natriumlækager, ødelagte varmevekslere og farlige udsving i output var ofte årsagen. Et skift til hurtige opdrættere betyder også, at enorme mængder af meget giftige materialer (plutonium- og uranisotoper) såsom kul eller råolie ville blive transporteret halvvejs rundt om i verden.
Under dække af Generation IV forsøger man at genoplive koncepterne for forædlingsreaktorer, der længe er blevet kasseret af sikkerhedsmæssige årsager.

Der er ikke noget der hedder en kernevåben "æglæggende uldmælksso"!

Nuklearindustrien forsøger at give indtryk af, at Generation IV kunne løse afvejningen mellem sikkerhedsforbedringer og de lavest mulige investerings- og driftsomkostninger. Men de forskellige mål modsiger hinanden. Der er ikke noget, der hedder den nukleare "æglæggende uldmælksso". Tilbage står milliarder i spekulationer om en usikker fremtid og en meget høj sikkerhedsrisiko.

Gennemførelsen af ​​de nukleare ambitioner vil tage meget længere tid, end de dristige visionære indikerer. Det skyldes ikke kun de mange overraskelser og problemer, der vil opstå under den fremtidige udvikling, men også det faktum, at der kun er bygget en håndfuld nye atomkraftværker de sidste 20 år. De store reaktorproducenter har lukket deres gamle produktionslinjer ned og reduceret deres erfarne teams. De har i øjeblikket ikke kapacitet til at bygge mange Generation IV-reaktorer over hele verden på samme tid. De angivne tidsplaner viser sig at være blæsende spekulationer. En hurtig reduktion af CO2, som atomlobbyen fejlagtigt (!) annoncerer, ville ikke være mulig med denne reaktorlinje, fordi den kommer flere årtier for sent.

Generation IV forskning og udvikling skal forhindres. Selv mange miljøforkæmpere er ikke klar over den fare, der truer her. For mange ser det ud til, at de kun arbejder på noget, der måske aldrig bliver bygget. Det er en stor fejl! De mange nukleare tilskud til denne reaktorlinje, som er godt gemt i statsbudgettet, har længe været en realitet på verdensplan og kunne bruges på mere meningsfulde projekter.

Vores opgave er at gøre folk opmærksomme på faren. De nøgterne erfaringer med konkursreaktoren i Hamm-Uentrop og sundhedseffekterne for befolkningen kan være et udgangspunkt. Udsigten til at blive "glad" igen med hurtige opdrættere og oparbejdningsanlæg kunne mobilisere mange mennesker igen. Den positive påmindelse om, at vi allerede har forhindret disse planter i BRD i de sidste par årtier, burde give os mod.

Vi bør også arbejde hårdere for at imødegå farerne ved generation IV for mange mennesker forståelig at repræsentere. Fokus på nogle få udsagn vil være uundgåeligt, hvis vi ønsker at blive hørt af den brede offentlighed. Kritik og forslag til denne artikel modtages meget gerne.

Horst blomst

Bemærkninger:
1. "Videnskab eller fiktion. Har atomenergi en fremtid?" af Antonia Wenisch, redaktør: Austrian Ecology Institute, Wien. november 2007. Web: www.ecology.at
2. atw, 2004, udgave 10, side 616
3. INPRO: "Internationale projekter om innovative atomreaktorer og brændselskredsløb"
4. “Myten om atomkraft. En guide ". Red.: Heinrich Böll Fonden. Berlin 2006 (De her citerede kapitler er baseret på en undersøgelse foretaget af Greenpeace). Side 45
Se 4, side 73

***

Øverst på siden

***

Ring for donationer - THTR-Rundbrief er udgivet af 'BI Umwelt Hamm e. V. ' udstedt og finansieret af donationer. - THTR-Rundbrief er i mellemtiden blevet et meget bemærket informationsmedie. Der er dog løbende omkostninger på grund af udvidelse af hjemmesiden og udskrivning af yderligere informationsblade. - THTR-Rundbrief undersøger og rapporterer i detaljer. For at vi kan gøre det, er vi afhængige af donationer. Vi er glade for hver donation! Donationer konto: BI miljøbeskyttelse Hamm Formål: THTR-cirkulær IBAN: DE31 4105 0095 0000 0394 79 BIC: WELADED1HAM

***

Øverst på siden

***