| Reaktorens konkurs - THTR 300 | THTR nyhedsbreve |
| Undersøgelser om THTR og meget mere. | THTR-nedbrydningslisten |
| HTR-forskningen | THTR-hændelsen i 'Spiegel' |
THTR-nyhedsbrevene fra 2007
***
| 2023 | 2022 | 2021 | 2020 | ||
| 2019 | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 | 2014 |
| 2013 | 2012 | 2011 | 2010 | 2009 | 2008 |
| 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 | 2002 |
***
THTR nyhedsbrev nr. 114, juni 2007
PBMR kommer 10 år senere.
Måske 15. Hvis noget.
Den atomkritiske videnskabsmand Steve Thomas bragte nogle fantastiske oplysninger frem i lyset i sin seneste undersøgelse i april 2007, der kastede nyt lys over det planlagte Pebble Bed Modular Reactor (PBMR) projekt. Særligt interessant er de nøgterne tidsrammer, inden for hvilke atomindustriens ekstremt besværlige forsøg på at komme videre.
I november 2006-udgaven af magasinet atw (Atomwirtschaft) hævdede en fire-siders artikel, at det "grundlæggende design" af PBMR allerede var afsluttet i 2005, og at reaktoren kunne tages i brug i 2010. Men reaktoren forbliver stædig som sin forgænger, thorium højtemperaturreaktoren (THTR) i Hamm-Uentrop.
I marts 2007 indrømmede en talsmand for PBMR Society, at konstruktionen af HTR ikke kan begynde før udgangen af 2008 eller begyndelsen af 2009. Men selv denne antagelse er en optimistisk ønsketænkning. Der er på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at i hvert fald byggeplanerne er fuldt ud gennemført. Samarbejdsaftalerne for alle de involverede virksomheder er ikke alle indgået endnu. Som følge heraf kan den endelige version af planerne ikke indsendes til South African Atomic Energy Agency inden udgangen af 2007. Det kan antages, at denne myndighed vil bruge mindst to år på at gennemgå dokumenterne. Byggeriet kunne derfor tidligst gå i gang i 2010.
En talsmand for PBMR-Gesellschaft bekræftede, at lastning med de radioaktive sfæriske brændselselementer først kan finde sted fire år efter starten på byggeriet af reaktoranlægget. Dette rejser også spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne Uhde fra Dortmund og SGL Carbon fra Wiesbaden kan blive overvældet med produktionen af brændselselementerne? - Derefter estimeres yderligere 6 måneder til forskellige tests. Er det nok? For som fortiden med THTR viste, kunne en række kugler knække eller sætte sig fast i rørsystemet. For eksempel. I mellemtiden er vi ifølge de aktuelle operatøroplysninger ankommet til 2014, hvor THTR skal gå i drift. Det ville være 10 år senere, da de kommende operatører annoncerede i 1998.
Denne enorme forsinkelse har naturligvis yderligere virkninger på Sydafrikas også påtænkte atomeksportprogram. For atomindustrien har som bekendt store forhåbninger til HTR-eksport til vækstlande. Atomekspert Steve Thomas spørger selvtilfreds, hvad den mindst ti år lange forsinkelse i implementeringen af et demonstrationskraftværk viser? Og henviser til THTR i Hamm-Uentrop, som måtte nedlægges i 423 efter 1989 fuldlastdage.
I den sydafrikanske miljørammeplan (RFESR) fra januar 2007 er det antaget, at det planlagte PBMR demonstrationsanlæg i sidste ende skal køre forskellige testserier i yderligere 10 år, så de første kommercielle ordrer på denne genstridige reaktor kan modtages i 2017 - og i 2021 (!) kunne, kunne, kunne ...
Hvad skal vi ellers sige om det? Alt dette lyder forbandet bekendt for os beboere i det nedlagte THTR. Men skal denne forbandede historie gentage sig selv igen og igen?
De uforbederlige NRW-atomfetichister Pinkwart og Thoben kunne blive advaret af den fornyede sydafrikanske THTR-oplevelse og stoppe med at bruge millioner af euro på en konkursreaktor for ikke at ende som uopdragelige idioter foran historien. Desværre kan vi ikke håbe på en sådan indsigt. De økonomiske interesser, de repræsenterer, er for store. Med stigende vanskeligheder i Sydafrika kan Pinkwart & Thoben på et tidspunkt frækt hævde, at afrikanere er ude af stand, og at vi i Tyskland kan gøre alting bedre. Men hvem har arbejdet på den stædige PBMR i Sydafrika i årevis? - Det er Uhde fra Dortmund, Essener højtryksrørværket (EHR), RWE-NUKEM fra Essen, SGL Carbon fra Wiesbaden. Amatørisme lavet i Tyskland!
Det vigtigste tragiske ved denne udvikling er, at de mange milliarder euro vil mangle for at afbøde den kommende klimakatastrofe en smule gennem konsekvente økologiske ændringer.
Horst blomst
Information fra: Nuclear Monitor, nr. 655, 3. maj 2007
Atomisk globalisering |
Hvad har New Mexico (USA), Yibin (Kina), Rio de Janeiro (Brasilien), Irkutsk (Rusland) og Westfalen Gronau til fælles? Ved første øjekast intet, men ved andet øjekast et intenst atomforhold: Uranberigeren Urenco er aktiv alle disse steder rundt om på kloden, hvor Gronau er en af de centrale knudepunkter i det strålende edderkoppespind.
Efter Tjernobyl blev det almindeligt, at konsekvenserne af atomenergi mærkes globalt. Den radioaktive sky flyttede rundt på kloden i 1986. Men denne erkendelse har ikke altid fundet det nødvendige udtryk i anti-atomkraftbevægelsens virkelige arbejde. Grænseoverskridende samarbejde (for ikke at nævne et globalt netværk af anti-nuklear modstand) er ikke let at etablere og mislykkes ofte på grund af sprogvanskeligheder og afstandsproblemer. Et kig på atomindustriens aktiviteter afslører imidlertid behovet for internationalt anti-nuklear samarbejde.
Den tyske og vesteuropæiske atomindustris globaliseringsbestræbelser vil blive skitseret ved hjælp af fire eksempler: Urenco, E.ON, Siemens og HTR-Technologie er eksempler på atomlobbyens stræben efter verdensomspændende ordrer.
Eksempel 1 - Urenco
Urenco er et multinationalt selskab, som hver ejes af en tredjedel af den britiske og hollandske regering og en sjettedel hver af E.ON og RWE. Det, der nogle gange ligner et typisk mellemstort Westfalsk selskab i Gronau, er faktisk et aggressivt stats-privat atomselskab, der drastisk udvider sin andel af verdensmarkedet inden for uranberigelse. Alene fra 2005 til 2006 steg andelen ifølge selskabets egne oplysninger fra 19 % til 23 %. Med udvidelsen af uranberigelsesanlæggene (UAA) i Gronau og Almelo (NL) samt opførelsen af UAA'er i Pierrelatte / Frankrig og New Mexico kunne Urenco forsyne godt 40% af verdensmarkedet med beriget uran på få flere år.
Gennem samarbejdet med det franske statsejede selskab AREVA og indtoget på det amerikanske marked har Urenco fået strategisk vigtige partnere i G-8-området.
Rusland sørger også for, at dets eget uraniumaffald bortskaffes, samtidig med at der opretholdes fremragende relationer til nye atommagter som Kina, Sydafrika, Sydkorea og Brasilien.
For at være klar: uranberigelse giver kun mening, hvis du a) tror på fremtiden for atomkraft og/eller b) har militære ambitioner. Urenco-centrifugeteknologien er gjort ansvarlig for at bygge den pakistanske atombombe, som nu også er nået til Iran. Med andre ord: Hvis man vil udfase atomkraft, er det første, man skal gøre, at lukke uranberigelsesanlæggene.
Men rød-grøn definerede ikke engang Gronau UAA som et atomkraftværk i "Ausstiegsgesetz" og udstedte det i stedet en ubegrænset blankocheck for fortsat drift og massiv udvidelse. En nuklear udfasning ser anderledes ud.
Eksempel 2 - E.ON
E.ON er det største tyske atomselskab, der er involveret i adskillige atomkraftværker (se www.sofa-ms.de). E.ONs nukleare engagement i udlandet er mindre kendt. Virksomheden er z. B. involveret i alle svenske atomkraftværker, herunder det berygtede Forsmark atomkraftværk, hvor der i 2006 var en næsten super-nedsmeltning. E.ON Energie er aktiv i 18 europæiske lande alene.
Kendte atomfanatikere sidder i E.ONs bestyrelse. Walter Hohlefelder var leder af afdelingen for "Reactor Safety and Nuclear Waste Management" fra 1986-94 under Kohl-regeringen. På det tidspunkt forhindrede han markant, at de alvorlige konsekvenser af Tjernobyl i Tyskland blev trukket.
I dag støtter han nye atomkraftværksprojekter inden for sit ansvarsområde. E.ON ønsker at bygge nye atomkraftværker i Rumænien (Cernavoda) og Slovakiet (Bohunice). Storbritannien er også målrettet som et lukrativt atommarked.
Hohlefelder er også næstformand i Urencos bestyrelse (se ovenfor) og er derfor også repræsenteret i berigelsesbranchen. Derudover er Urenco-chef Engelbrecht en gammel E.ON-mand, og bestyrelsesmedlem Bergmann er også russisk honorærkonsul i Düsseldorf. Dette gør naturligvis det meget nemmere at forhandle aftaler om uranaffald med den russiske regering. E.ON har udviklet sig til en af de mest aggressive europæiske atomlobbyister i de senere år.
Eksempel 3 - Siemens
Siemens var kendt som en nøglespiller i atomlobbyen i 1980'erne og 90'erne. Demonstrationer foran KWU's reaktordivisions hovedkvarter eller Siemens-boykotten tiltrak stor opmærksomhed. Siemens har altid været aktiv over hele verden.
Deltagelsen i de politisk meget kontroversielle atomkraftværker Atucha 1 (Argentina), Angra 2 (Brasilien) og Mochovce (Slovakiet) er bevis på dette. I de sidste par år er virksomhedens nukleare aktiviteter blevet mere stille. Det skyldes dog ikke, at Siemens nu er gået over til "go green".
Du indstiller dig bare anderledes. I lyset af den svage ordresituation i Europa fusionerede Siemens reaktordivisionen med franske Framatome. Joint venture-selskabet, hvori Siemens ejer 34 %, blev i 2006 omdøbt til AREVA-datterselskab til AREVA NP. Siemens fortsætter med at søge efter ordrer over hele verden under dette logo, men fortsætter også med at fremstille brændstofelementer i Lingen. Udover direkte adgang til det franske marked bliver reaktorer "moderniseret" i Sverige, mens man i Kina også byder på nye byggeprojekter, mens man i Tyrkiet fejlede. I øvrigt: I Frankrig har atomprogrammet altid været både civilt og militært. Her åbnede samarbejdet med AREVA nye døre for Siemens.
AREVA NP forsøger i øjeblikket at implementere den "nye" type reaktor EPR på det europæiske marked. Byggeriet begyndte i Finland, men er blevet forsinket på grund af alvorlige byggefejl; i Flamanville i Normandiet er det planlagt at starte i 2007. Det tidligere løfte om et "iboende sikkert" atomkraftværk er for længst blevet opgivet.
Det forberedende arbejde med de såkaldte 4. generations reaktorer, som AREVA udviklede ANTARES-reaktoren til, gik stort set ubemærket hen af offentligheden.
Siemens er også involveret i "International Generation IV Forum" via AREVA, hvor også Sydafrika, Brasilien, Canada, Sydkorea, USA, Frankrig, Japan, Storbritannien og EU deltager. I sidste ende tilbyder Siemens gammel vin på nye flasker - og fortsætter sin globale nukleare strategi ufortrødent (vi udelader THTR-salget her).
Hvad skal man gøre?
De tyske atomselskaber fortsætter med at pille ved deres atommareridt rundt om i verden - der er ingen spor af vilje til at forlade. Der er brug for modstand mod dette. Når aktivister fra hele verden samles i Heiligendamm for at demonstrere mod G8-staternes politik, skal spørgsmålet om atompolitik heller ikke overses. Effektiv indsats mod den globaliserede atomindustri kan kun opnås gennem internationalt netværk af initiativerne.
Det er ikke nemt, men det er muligt. Et par aktuelle eksempler beviser dette: I 2006/7 har miljøorganisationen urgewald sammen med. I mange års detaljeret arbejde var BI Environmental Protection Hamm i stand til at afdække de globale HTR-planer, og WISE Uranium Project var i stand til at gøre en lignende ting med hensyn til uran.
Siden 2006 har der været et tæt samarbejde mellem Münsterland, hollandske og russiske anti-nukleare initiativer for at stoppe uranaffaldstransporten fra Gronau/Almelo til Rusland. For første gang blev der skabt en fælles handlingsramme over mange tusinde kilometer mellem Gronau og Irkutsk, som også berører Holland, Danmark, Sverige, Finland og Estland via transportruten.
Med udgangspunkt i det vellykkede fransk-tyske samarbejde mod CASTOR-transporterne fra tyske atomkraftværker til La Hague og CASTOR-transporterne derfra til Gorleben, sættes der et grænseoverskridende samarbejde mod urantransporterne fra Pierrelatte i Sydfrankrig til Gronau. op til at forsyne UAA Gronau med naturligt uran. Den store anti-EPR-demonstration i Cherbourg i 2005 modtog europæisk støtte.
Men der skal gøres mere for at stoppe atomindustrien. Hvordan kan atomprojekter i Kina, Indien eller Sydkorea effektivt forhindres? Hvordan kan EU overtales til at opsige Euratom-traktaten, der foreskriver fremme af atomenergi? Hvordan kan UAA Gronau lukkes ned og forhindre forlængelse af levetiden for de tyske atomkraftværker? Hvordan kan monopol-atomselskaberne knuses? Disse spørgsmål bør drøftes på modtopmødet til G8-mødet.
Et første målpunkt kunne f.eks. B. være en europæisk anti-atomkongres. En anden destination kunne være en international urantransportdag fra Pierrelatte via Gronau / Almelo til St. Petersborg og Sibirien. Der er allerede indledende overvejelser. For én ting er klart: Atomindustrien vil ikke frivilligt forsvinde fra jordens overflade.
Dette kan kun opnås gennem massivt pres nedefra. Med lidt kreativitet er der mange måder at gribe ind på, så atomindustrien får sin radioaktive suppe for salt.
Matthew Eickhoff
Denne artikel dukkede oprindeligt op i magasinet Grassroots Revolution i maj 2007.
Nuklear rottelinje, del 3 |
Del 1 Denne serie i tre dele blev den mest læste artikel på vores hjemmeside efter blot et par dage. Af Del 2 blev genoptrykt i maj-udgaven af "anti atom aktuell" (aaa). Magasinet "Graswurzelrevolution" bragte et resumé under titlen "I atomfascisternes fodspor" i sit nummer 319. Og så om hundrede år, hvis vores hjemmeside måske ikke længere eksisterer, er mange videnskabsmænds personlige tilknytning til de fascistiske. i arkiverne kan Regime specifikt undersøges, her er listen sort på hvidt:
Fascister i Jülich nukleare forskningsanlæg (KfJ) efter 1945
August William Quick: Medlem af det videnskabelige rådgivende udvalg (før 1945: Leder af Institut for Aerodynamite ved det tyske forskningsinstitut for luftfart og luftmekanik, chef for konstruktion i Junkers luftvåbengruppe)
Gunther Otto Schenk: Medlem af det videnskabelige rådgivende udvalg (før 1945: siden 1. maj 5 NSDAP)
Wilhelm Groth: fra 1961 - 69 medlem af det videnskabelige råd, siden 1971 æresmedlem (før 1945: ansat med "særlige opgaver" ved IG Farben, 1937 NSDAP, medlem af SA, personale- og pressechef i NS-Sudetenbund)
Konrad Beyerle: udviklet ultracentrifugesystemet til Sydafrika ved KfJ (før 1945: ansat i udviklingen af centrifugesystemer til fremstilling af atombomber)
Hans Grosse: Medlem af det videnskabelige råd og leder af instituttet for reaktorkomponenter dér (før 1945: Freikorps-medlem ved Kapp-Putsch, medlem af SA, chefingeniør i Junkers-Werke)
Alfred Boettcher: KfJ bestyrelsesmedlem (før 1945: Direktør for DEGUSSA, anklaget for at udvikle hemmelige våben, SS-Hauptsturmführer i Leiden/Holland, idømt fængsel der for krigsforbrydelser). - (Mere information i del 1 + 2 og i THTR-cirkulærerne nr. 95 og 110; HB)
Franz Bollenrath: involveret i oprettelsen af KfJ (før 1945: leder af Institut for Materialeforskning ved det tyske Luftfartsforskningsinstitut)
Rolf Dannel: Medlem af det videnskabelige råd (før 1945: indtil 1933 medlem af den unge tyske orden, siden 1. maj 5 NSDAP, holdleder i SA-Marinestandarte 1937 i Königsberg)
Robert Haul: Medlem af bestyrelsen, suppleant Formand for Scientific Advisory Board, ansat ved National Chemical Research Laboratory i Pretoria/Sydafrika fra 1949-56 (før 1945: siden 1. marts 3 NSDAP, afdelingsleder ved Kaiser Wilhelm Institute, siden 33 lektor i Prag)
Især med hensyn til det sydafrikanske atomprogram og den planlagte Pebble Bed Modular Reactor (PBMR), bør ikke kun de ovenfor nævnte Konrad Beyerle og Robert Haul nævnes, men også for "Society for Nuclear Research":
Karl Kaissling: førte forhandlinger med Sydafrika på vegne af den tyske atomenergikommission (før 1945: NSDAP og SA-Obersturmführer, s. 15)
Kilde: “Reaching for the Bomb. Den tysk-argentinske atomvirksomhed". Redaktør: Research and Documentation Center Chile - Latin America (FDCL), 1981, side 14 og 15.
Transporten af uran er ved at blive et flerårigt problem |
Hvem skulle have troet det! Uranhexafluoridtransporterne fra Frankrig til Gronau via Hamm får uanede mængder opmærksomhed. Efter den i forvejen fantastiske mediedækning landede vi vores seneste kup: Om eftermiddagen den 12. juni gennemførte vi en vågevagt med omkring 1 personer foran de store jernbaneunderføringer på Lohauserholzstrasse.
Der var lange køer på grund af flere byggepladslys, og chaufførerne havde god tid til at kigge på vores nye bannere og modtage en særlig folder til beboerne. Der blev i alt uddelt 900 informationsark, og responsen var meget høj. Nogle beboere ventede vores materiale på grund af en tidligere artikel i "Wochenblatt" (med 2 fotos og informationsbokse ...). WA rapporterede to gange, Lippewelle flere gange og bragte interviews. Den 90 minutter lange vagt viser tydeligt, at vi kan opnå betydelig succes med kun få personer.
Næste skridt i at lave en offentlig meddelelse er rådsmødet den 19. juni. Vi venter på de længe ventede svar på vores spørgsmål, som den grønne folketingsgruppe på vores initiativ stillede. Den 21. juni afholdes en demonstration med rutekontrol langs jernbaneskinnerne fra hovedbanegården i Lünen kl. Trin for trin vil vi gøre uranberigelsesanlægget i Gronau (og dermed de 18 atomkraftværker "fodret" af det) til et stadig vigtigere emne. Atomindustrien har ikke længere et stille minut!
Politiet i Recklinghausen truer EON-modstandere igen |
I lang tid har vi arbejdet intensivt med vores venner fra MEGA-Waltrop i spørgsmål om urantransport. Vi gennemførte mange fælles kampagner i Hamm og i Münsterland. Den undertrykkelse af politiet mod MEGA, der nu har fundet sted, kan en dag påvirke os alle. Vi dokumenterer vores pressemeddelelse:
Recklinghausen-distriktets politi optrappede massivt deres kriminaliserings- og intimideringskampagne mod Waltrop EON-kritikere i går, tirsdag. I et telefonopkald truede en talsmand for Recklinghausens politihovedkvarter en Waltrop-miljøaktivist med mulig undertrykkelse på G8-topmødet. Politibetjenten henviste til en internetartikel fra Waltrop-gruppen MEGA (People against Nuclear Plants), som opfordrede til en "Global Hiking Day" på Østersøkysten til G8-topmødet og, med en klart genkendelig satirisk hensigt, for "den vej til toppen" Anbefales også, at du medbringer klatreudstyr, en hakke og faldskærme. Konkret behandlede politibetjenten mulige "problemer" med politikontrol og opholdsforbud. Han spurgte også intensivt om detaljerne i Waltrop G8-modstandernes rejse til Heiligendamm.
"Hvis denne opfordring ikke var en dårlig joke, er vores frygt desværre blevet bekræftet for, at de nuværende forsøg på kriminalisering mod Waltrop EON-modstandere også er relateret til G8-protesterne. Opfordringen var alene til intimidering. Vi afviser på det kraftigste denne massive opførsel fra politiets side og kræver en undskyldning fra politiet,” siger Marco Pankalla, talsmand for MEGA Waltrop.
Baggrund: For en uge siden indkaldte Recklinghausen-distriktets politi to miljøforkæmpere fra Waltrop til en spontan demonstration mod det planlagte EON-kulfyrede kraftværk i Datteln til identifikation. Politiet havde afvist enhver forbindelse med G8-protesterne over for pressen. Miljøforkæmperen, der nu er blevet kaldt, har annonceret et solidaritetsmøde for begge de berørte i Waltrop den 16. juni.
Ifølge de tidligere offentlige udtalelser fra Recklinghausen-politiet er det ikke klart, hvorfor der blev indledt en undersøgelse af tvang mod de to miljøforkæmpere fra Waltrop. “Begivenhederne i Recklinghausen-distriktet er bekymrende. Selv undersøgelserne af EON-demonstrationen er fuldstændig ubegrundede, men forsøgene på at skræmme G8-modstandere på en sådan måde på forhånd er, så vidt vi ved, unikke i Nordrhein-Westfalen. Der er et presserende behov for afklaring,” siger Matthias Eickhoff fra Münsterland Action Alliance against Nuclear Plants. ”I Recklinghausens politihovedkvarter bryder man sig nok ikke om, at der i årevis har været en engageret og vedholdende demonstration i Waltrop mod EON-kraftværksplanerne, mod atomtransporter og også mod G8-topmødet. Nu bliver selv dem, der tilmelder sig demonstrationer, sigtet af politiet,” tilføjer Pankalla.
Talrige miljø- og anti-atomkraftinitiativer fra Münsterland og Ruhr-området samt Forbundsforbundet for Borgerinitiativer Miljøbeskyttelse (BBU) viser solidaritet med de berørte miljøforkæmpere fra Waltrop og opfordrer til deltagelse i solidaritetsmødet i Waltrop den 16. juni . "Vi opfordrer politiet i Recklinghausen til at stoppe efterforskningen og afstå fra at forsøge at intimidere. Politiet ønsker kun at aflede opmærksomheden fra EONs massive miljøsynder,” siger Horst Blume fra BI Miljøbeskyttelse Hamm.
Info: www.mega-waltrop.de
***
Øverst på siden |
***
Ring for donationer- THTR-Rundbrief er udgivet af 'BI Umwelt Hamm e. V. ' udstedt og finansieret af donationer. - THTR-Rundbrief er i mellemtiden blevet et meget bemærket informationsmedie. Der er dog løbende omkostninger på grund af udvidelse af hjemmesiden og udskrivning af yderligere informationsblade. - THTR-Rundbrief undersøger og rapporterer i detaljer. For at vi kan gøre det, er vi afhængige af donationer. Vi er glade for hver donation! Donationer konto:BI miljøbeskyttelse Hamm |
***
| Øverst på siden |
***
